søndag den 21. oktober 2012

Velkommen!

Hej igen.

Blomsterne fra kirken sidste weekend har denne uge fået lov til at stå på trappen foran hoveddøren.




Hyggeligt med lidt blomster og lys i tusmørket!
Håber I har haft en dejlig weekend!

mandag den 15. oktober 2012

Høst-blomster i stærke farver.

Har igen haft glæden af at pynte i vores lokale kirke. Med hvide vægge i kirkerummet gør det sig godt med stærke farver.










Fortsat go' aften!


søndag den 14. oktober 2012

Tid til høst-farver.

Jeg er ikke så blog-aktiv for tiden. Beklager...
Har dog fået "leget" lidt med mine blomster de sidste dage:








Til gengæld har jeg fået øjnene op for "Pinterest". En fantastisk online-opslagstavle, hvor man kan finde oceaner af inspiration. Anbefales på det varmeste. Hvis du har lyst til at se på mine opslagstavler med blomster-inspiration kan du følge linken her.

Ha en rigtig god uge!

Næsten vinter - eller hva'?

Farverne er helt fantastiske her på Øst-landet i Norge for tiden: rød,gul og orange - over det hele. Høsten er utrolig smuk! 
Og jeg er fakstisk også allerede begyndt at glæde mig til julen med alt hvad der følger med at dekorationer og pusleri. 
Men på trods af dette gruer jeg mig til vinteren. Denne her sommer har på en eller anden måde passeret uden at vi helt har mærket den. Men på trods af natte-frost og snevejr idag fandt jeg disse små hårdføre skønheder på dagens gåtur. Må glæde os over dem så længe vi har dem!!




Fortsat god søndag, folkens!


mandag den 17. september 2012

Mos-krans med perler

Jeg har dille på kranse og hjerter for tiden. Her kommer endnu en variant. 


Med perlerne og den hvide sløjfe får man måske næsten lidt bryllupsfornemmelser. 

søndag den 16. september 2012

Hooked on App's!

Hallo i lugen!

Jeg kan ligeså godt indrømme det med det samme; jeg bliver bare mere og mere glad for min iPhone. For hvad man ikke kan bruge den til! Der findes App's for det meste, og en del af dem er jo faktisk rimelig smarte. Jeg har f.eks. fundet et par billed-behandlings-app'er som er såpas enkle, at selv jeg kan finde ud af at bruge dem.

Dette billede har jeg redigeret på iPhonen. Jeg kan da godt se at det kunne være gjort meget mere professionelt i Photoshop eller lign - hvis man ellers kan finde ud af at bruge dem. Men det kan jeg ikke! 




Først behandlede jeg billedet i app'en Picfx. Og bagefter lagde jeg teksten på i app'en Impression. 


Eller hvad siger I til denne variant med en cavas-overflade:



Og herunder ses det oprindelige billede:


Hvilket billede synes du bedst om?
Nu er der sikkert nogen som bedst kan li' det oprindelig billede. Det er så i orden... ;-)
Uanset er det ret sjovt at lege lidt med.

Ha en fortsat rigtig god weekend!


lørdag den 15. september 2012

Rønnebærene er sure!

De er sure, sagde ræven, - og der er noget om det. De er sure! Men det bugner med rønnebær for tiden. Ærgeligt at de ikke er mere anvendelige. Tidligere blev rønnebær brugt som urindrivende middel, imod nyresten og imod skørbug. Idag har man andre midler imod den slags. De kan også bruges imod forkølelsessår og herpes. Og så indgår rønnebær som en vigtig ingrediens i Gammel Dansk. Det kan jo være godt at vide, hvis man skal lave sådan noget... ;-) Så strengt taget er de måske alligevel ganske anvendelige?!




Jeg har aldrig brugt rønnebær til andet end dekorationer. Men dér gør de sig nu ganske godt med sin flotte røde farve.



Ha en rigtig god weekend!




fredag den 14. september 2012

Blomster-workshop i høyfjellet!



Jeg havde fornøjelsen af at lede en lille blomster-workshop i weekenden i forbindelse med et kvinde-forum/seminar på Hornsjø Høyfjellshotell. Ca. 20 kreative og engagerede damer kom og blomstrede sammen med mig, mens vi bandt kranse i smukke, efterårs-agtige, lilla nuancer. Herligt!


Bilen pakket og klar til afgang på vej til Hornsjø Høyfjellshotell. Man skulle tro vi skulle åbne blomster-butik deropppe! ;-)




Så er der gang i kranse-binderiet!


Talenterne får lov til at udfolde sig.





En dejlig dag!!

torsdag den 13. september 2012

Hortensia-tid



Hortensia er sådan en frodig og taknemmelig blomst. Der skal ikke mere end  nogle få blomster-hoveder til før det bli'r til noget. Drømmen er et stort hortensiabed i haven...! :-)




fredag den 24. august 2012

Sensommerlig krans til at tørre (...måske)

Hallo folkens!!

Bandt en lille sensommerlig krans her om dagen. Hortensia, lyng, tyttebærlyng og ulvefod (kråkefot på norsk). Jeg synes de klæder hinanden godt!






Da jeg bandt kransen var tanken også at den skulle kunne tåle at tørre ud, og stadig holde form og farve en god stund. Men som sædvanlig drillede hortensia'en mig.... :-/
Jeg bliver aldrig rigtig klog på hortensia! Nogen gange tørrer den fint, og bliver stående rank og fyldig. Men andre gange klasker den sammen som en våd klud. Er der nogen af jer der har et godt tips på hvordan man skal behandle den, så den holder sig?

Håber ellers at I alle har haft en herlig sommer fyldt med blomster og frodighed!


torsdag den 29. marts 2012

Næsten påske!





Der har været stille fra denne front ganske længe nu. Job og hverdag har desværre taget lidt for meget over. Men nu har jeg endelig fået påskeferie! Yay! Så nu er der endelig lidt kræfter til at være kreativ igen.




En forårskrans af hængebirk, narcisser, voksblomster og efeuranker. Garnieret med lidt æg og fjer for at give det lidt påskepræg. Dejligt at få lov til at lege lidt med blomsterne igen!



Håber at I alle får en rigtig dejlig weekend!

mandag den 20. februar 2012

Rester

Jeg har længe været på udkig efter nogle små glaskolber. De kan bruges i  forskellige sammenhænge, hvor en enkelt blomst eller to skal hænge for sig selv. Men de har ikke været at opdrive nogen steder. Lige indtil jeg fandt http://kpkram.dk, som er en netbutik, som sælger binderimaterialer til billige priser. 
Her fandt jeg dem til små 6 kr./stk., så der måtte jo hamstres lidt. (Netbutikken anbefales forresten!)

Jeg havde lidt rester igen efter mit kegle-projekt forleden dag. Så da fik jeg anledning til at indvie nogle af glaskolberne.





Igen et af mine mere fantasifulde projekter! ;-)