søndag den 22. januar 2012

Så kan fuglene bare komme...

Hallo i stuen!

Jeg har langt om længe fået hængt et lille fuglefoder-"hus" op til fuglene udenfor køkkenvinduet. Synes det vil være så hyggeligt at få lidt fuglebesøg, hvor vi har tilskuerpladser fra første parket.
Jeg havde jo tænkt mig at jeg skulle have vist jer et billede med fugle. Men foreløbig er der ikke en eneste lille fugl, som har fået øje på lækkerbiskenerne på husvæggen...



Hmmm.... Jeg kan måske blive nødt til at sætte et skilt op; " Fugle! Maden er HER" !! ;-)

Forhåbentlig kan jeg vise jer et rigtig fuglebillede i løbet af nogen dage. Håber ellers at I alle har haft en dejlig og opfriskende weekend!

torsdag den 19. januar 2012

Flere kranserier

Jeg kan ikke få nok af kranse. De har en landlig romantik over sig, som jeg slet ikke kan stå for. Men her om vinteren er udvalget at tilgængelige materialer fra naturen ret begrænset på disse bredde-grader. Det meste er dækket af 1/2 m sne! Det har selvfølgelig absolut sin charme, men for en blomster-elsker gir det visse frustrationer. :)

Så dagens hjerte-krans er igen bundet af tyttebærlyng og ulvefod (som på norsk hedder kråkefot), og så er kransen blevet krydret med hyacint-blomster. Hyacinterne holder vel kun en dag eller to, men når de er visnet kan de bare fjernes. Resten af kransen holder sig fint i lidt længere tid.








Ha en glimrende torsdag aften! :)


tirsdag den 17. januar 2012

Naturlig parfume!

Hjemme hos os har der spredt sig en fantastisk blomsterduft i disse dage. For hyacinterne fra forleden er nu sprunget ud - i fuldt flor! Hmm....som de dufter!








mandag den 16. januar 2012

Prima primula


Hej hej!

Nu har der været hvidt hjemme hos os både i julen og nytåret. Nu trænger vi til nogle farver!
Jeg har egentlig aldrig været nogen stor fan af primula, men i år synes jeg at de er dejlig forfriskende efter alt det hvide.











Og så dufter de utrolig dejlig. Hmmmm...... :-)

Fortsat god mandag aften folkens!


fredag den 13. januar 2012

Fredag d.13?

Hallo folkens!

Jeg lurer på om vi har gjort noget dumt idag..? For spørgsmålet er om det er smart at gøre større valg eller større investeringer på en fredag d. 13??!?

Vi har været så letsindige at købe ny bil idag. Dvs. ikke en ny ny bil, men en ny gammel bil.  Og det var først bagefter at vi kom til at tænke på datoen idag... :-)
En Peugot Partner varebil fra 2007. Jeg fryder mig allerede over det store bagagerum, hvor man kan fragte mængder af blomster, grene, planter og andre naturlige materialer fra skoven.
Så nu må vi bare krydse fingre for at det ikke bliver en rigtig fredags-bil...




Vil ellers benytte mig af anledningen til at ønske jer allesammen en rigtig god weekend!



torsdag den 12. januar 2012

Kranserier

Hallo, hallo!

Emma fra Emmas vita drömmar viste os forleden dag en rigtig sød ide om at hænge små buksbom kranse på spisestolene. Den havde jeg virkelig sans for.
Har derfor nu bundet mig min egen krans - af tyttebær - som kan flyttes rundt efter forgodtbefindende. Tak for inspirationen, Emma! :)







Ellers nærmer weekenden sig. Dejligt! Så får man tid til lidt mere "blomstrerier".
Fortsat go' torsdag!


mandag den 9. januar 2012

Tyttebærlyng midt på vinteren

Hej med jer!

Hvordan står det til derude i bloglandia? Er I kommet godt igang med den nye uge? Jeg har haft en travl dag på arbejde, og nyder nu at kunne slappe lidt af.

Når man bor på våre breddegrader her i Innlandet i Norge er det altid en udfordring at skaffe grønne blade, mos m.m. i løbet af vinteren til buketter og dekorationer. Med 1/2 m sne udenfor fra efteråret til foråret kan man ikke bare gå ud og hente noget i haven, sådan som jeg var vandt til i Danmark. 
Jeg plejer derfor allerede i oktober at hente materialer fra naturen til brug i løbet af vinteren. Det er selvfølgelig ikke alt, som kan holde sig, men mos i forskellige varianter, tyttebærlyng og efeu/vedbend er taknemmelige at opbevare i månedsvis. Kråkefot kan også holde sig rimelig længe. (Er der i øvrigt nogen, som ved hvad kråkefot (Lycopodiaceaea på latin) hedder på dansk?)
Jeg har dem som regel stående i en ikke helt tæt-sluttende kasse, som jeg jævnlig vander lidt, så det holdes fugtig. Kassen må opbevares køligt, men frostfrit. Jeg er heldig, som har nogle kølige kælderrum, hvor mine kasser står godt. Dermed har jeg igennem en god del af vinteren altid lidt grønt liggende klar uden at måtte ud og købe det i dyre domme.

Tænkte at jeg skulle vise jer lidt flere billeder fra min "foto-shoot" (hæhæ) igår. 




Kransene ovenfor og nedenfor er derfor lavet på tyttebærlyng plukket i oktober. 








Ha en fortsat glimrende aften, folkens! :)


søndag den 8. januar 2012

Dilemmaet...

Dilemmaet på en søndag som dette er, hvordan i alverden man skal prioritere dagens få lyse timer. Med 11 graders frost, knitrende sne, sol og klarblå himmel er det jo som om ski-sporene kalder på én. Samtidig var der jo nogle nye dekorationer, som der skulle tages billeder af - helst i dagslys. Og så var der jo forresten også Tour de Ski på TV... Ikke let at vælge. Så det var egentlig bare at rubbe neglene så man (næsten) kunne nå det hele.

Jeg har fundet mit gamle rustne etagefad frem igen. Det var ikke rustent da jeg købte det for 15 år siden.  Men efter at have været opbevaret i et fugtigt skur en vinter tog rusten over. Men det gør vel egentlig ikke så meget.
















Efter at have stresset lidt med at få tage billeder,blev der heldigvis også tid til en lille ski-tur. Det var bare helt fantstisk!




Tour de Ski nåede jeg desværre ikke så meget af. Men nordmændene vandt jo ikke alligevel, så...pyt pyt! :)
Håber at I har haft en god weekend allesammen!


torsdag den 5. januar 2012

Evig-smukke hortensia



Hej alle søde bloggere! :)


Det er midt om vinteren. 30 cm sne ude, og - 10 C. Og alligevel står hortensia'en. Godt nok er den tørret. Og ikke fuldt så stærk i farverne som for nogle måneder siden. 
Men jeg synes nu alligevel at de klarer at holde flot på farverne i sine kølige lilla/blå/grønne nuancer.
Da jeg var yngre syntes jeg at hortensia'en var lidt gammeldags. En stueplante, som gamle damer havde i vindueskarmen. Men den har da virkelig fået sin renæssance. Nu er den en af mine favoritter. Hm....det kan jo være et tegn på at jeg er ved at blive en af de der gamle damer...?? hæhæ




Weekenden nærmer sig folkens! Er det ikke dejligt?!


mandag den 2. januar 2012

Photoshop?

Hallo i stuen!

Jeg har indtil videre redigeret mine billeder på photobucket.com, som er rimeligt let og overskueligt at bruge. Men mulighederne der er ret begrænsede.
Samtidig har man jo hørt at photoshop skulle være sagen, og har derfor længe tænkt at det jo måtte prøves/læres. Men det kræver li'som en vist initiativ at tage fat på det, og jeg har derfor udskudt det længe.

Men her til aften er jeg endelig gået igang med det. Foreløbig kan jeg ikke sige at det har været den store succes. Jeg sidder her og river mig i håret og det hele virker ret besværligt. Og almindelige ting som at lægge en tekst ind på et billede, har jeg endnu fundet ud af hvordan at gøre. :(
Er der nogen af jer derude, som har nogen gode tips til hvor at få en god og overskuelig vejledning til photoshop elements?

Nedenfor et par billeder, som jeg har arbejdet lidt på i photoshop. Jeg endte dog med at måtte tage dem ind på min sædvanlige photobucket for at få lagt teksten på...









Ellers har jeg nydt min sidste feriedag, og forbereder mig nu på at vende tilbage til virkeligheden igen i morgen...Suk... Kunne nu godt have brugt et par ugers ferie mere.




søndag den 1. januar 2012

Nytårspyntning i kirken

Hallo - og godt nytår igen!

Jeg hjælper jævnlig til med at pynte i vores lokale kirke, og var i går med til at lave årets nytårspyntning sammen med min gode veninde, Christina.




Christina ordnede denne flotte dekoration i Ikea's etage-fad. Flot, ikke sandt?






Jeg ordnede et par arrangement til alteret:













Dejligt at få lov til at frådse lidt i blomster.:)

Ellers nyder jeg nu en stille 1.nytårsdag sammen med familien mens sneen vælter ned udenfor. Idag står det primært på afslapning, sport på TV med skihop og tour de ski, og tid til lidt blogging for undertegnede. Hyggeligt.  :)