søndag den 19. februar 2012

En lille smule duft af forår

Sikke en herlig dag! Solen har skinnet og temperaturen har ligget så vidt under frysepunktet. Vi har vinterferie-gæster fra Danmark i disse dage. Så søndagen blev brugt på at alle mand (næsten) tog til Hafjell alpin-anlæg, hvor vi fik svinget os lidt i bakkerne. Vinden var lidt kølig, men forårsfornemmelserne var absolut tilstede. Det var lige til at klare! ;-)
Vores egen vinterferie ligger først om en uge, men nedtællingen kan starte nu. Glæder mig.... :)








En rosa buket med ranunkler, gerbara, krysantemum, voksblomster og tyttebærlyng skaber også lidt forårsfornemmelser indendørs.

Håber I alle har haft en dejlig weekend.


lørdag den 18. februar 2012

Dekorera vackert!

Hvis der er nogen, som stadig ikke har fået med sig, at dygtige Minna Mercke Schmidt snart udkommer med en ny bog, vil jeg gerne ha' lov til at gøre et lille reklamefremstød:

Hendes første bog, Blomstrande idéer, er en af mine favoritter. Meget inspirerende!

Nr. 2 kommer i marts. Jeg glæder mig!


Du kan læse mere om bogen her! 

fredag den 17. februar 2012

Overraskelse

Se hvad vi fik på trappen her til aften!:



Er det ikke flot?? En god veninde er mesteren bag værket og hun ville overraske mig med en sød hilsen. På trods af isen så varmer det lang ind i sjælen! Tusinde tak, Vivian!





Fortsat go' fredags-aften!

Det hjalp da noget

Igår sukkede jeg over at jeg savnede både blomster og grønne blade i min vinter-kegle fra forleden. Heldigvis havde jeg lagt nogle reagensglas ind i basen, så der var mulighed for at friske den lidt op med afskårne blomster.











 Det er stadig en noget speciel sag, men smukke blomster og en efeu-ranke frisker da noget op. Jeg synes i hvertfald det hjalp en hel del. :)

torsdag den 16. februar 2012

Man tager hvad man haver...

Hallo i stuen!

Nu er det aaaaalt for lang tid siden jeg har haft tid og overskud til at være kreativ. Hverdagslivet med diverse forpligtelser og ikke mindst job har helt taget over den senere tid. Så min lille blog har gået for lud og koldt vand igennem mange uger nu. Beklager... 

Med tanke på varigheden af vinteren og prisen på friske blomster, er jeg uden tvivl bosat i den forkerte del af verden. Der er stadig lang tid til foråret her, og når man skal betale så meget som kr. 70,-  for 7 sølle tulipaner bliver det sjældent til de store buketter.
Så udfordringen er at lære at lave dekorationer og arrangementer med flest mulige materialer hentet fra naturen. Jeg har efterhånden fået samlet mig et mindre lager i kælderen af kogler, nødder, grene, lav mm. 
Så da inspirationen  meldte sig igen weekenden, måtte jeg se hvad jeg fandt i kasserne og tage udgangspunkt i det.
Det blev til denne kegle,  dækket af mos, kogler og forskellige typer lav. Og diverse løg og nødder.










Ja, ja.... Keglen er godt nok mere speciel end den er pæn. Jeg savner de friske blomster og de grønne blade. Men det er alligevel sjovt at få puslet lidt.

Weekenden nærmer sig. Er det ikke dejligt?? Jeg håber at I alle får en rigtig dejlig og afslappende weekend!


søndag den 22. januar 2012

Så kan fuglene bare komme...

Hallo i stuen!

Jeg har langt om længe fået hængt et lille fuglefoder-"hus" op til fuglene udenfor køkkenvinduet. Synes det vil være så hyggeligt at få lidt fuglebesøg, hvor vi har tilskuerpladser fra første parket.
Jeg havde jo tænkt mig at jeg skulle have vist jer et billede med fugle. Men foreløbig er der ikke en eneste lille fugl, som har fået øje på lækkerbiskenerne på husvæggen...



Hmmm.... Jeg kan måske blive nødt til at sætte et skilt op; " Fugle! Maden er HER" !! ;-)

Forhåbentlig kan jeg vise jer et rigtig fuglebillede i løbet af nogen dage. Håber ellers at I alle har haft en dejlig og opfriskende weekend!

torsdag den 19. januar 2012

Flere kranserier

Jeg kan ikke få nok af kranse. De har en landlig romantik over sig, som jeg slet ikke kan stå for. Men her om vinteren er udvalget at tilgængelige materialer fra naturen ret begrænset på disse bredde-grader. Det meste er dækket af 1/2 m sne! Det har selvfølgelig absolut sin charme, men for en blomster-elsker gir det visse frustrationer. :)

Så dagens hjerte-krans er igen bundet af tyttebærlyng og ulvefod (som på norsk hedder kråkefot), og så er kransen blevet krydret med hyacint-blomster. Hyacinterne holder vel kun en dag eller to, men når de er visnet kan de bare fjernes. Resten af kransen holder sig fint i lidt længere tid.








Ha en glimrende torsdag aften! :)


tirsdag den 17. januar 2012

Naturlig parfume!

Hjemme hos os har der spredt sig en fantastisk blomsterduft i disse dage. For hyacinterne fra forleden er nu sprunget ud - i fuldt flor! Hmm....som de dufter!








mandag den 16. januar 2012

Prima primula


Hej hej!

Nu har der været hvidt hjemme hos os både i julen og nytåret. Nu trænger vi til nogle farver!
Jeg har egentlig aldrig været nogen stor fan af primula, men i år synes jeg at de er dejlig forfriskende efter alt det hvide.











Og så dufter de utrolig dejlig. Hmmmm...... :-)

Fortsat god mandag aften folkens!


fredag den 13. januar 2012

Fredag d.13?

Hallo folkens!

Jeg lurer på om vi har gjort noget dumt idag..? For spørgsmålet er om det er smart at gøre større valg eller større investeringer på en fredag d. 13??!?

Vi har været så letsindige at købe ny bil idag. Dvs. ikke en ny ny bil, men en ny gammel bil.  Og det var først bagefter at vi kom til at tænke på datoen idag... :-)
En Peugot Partner varebil fra 2007. Jeg fryder mig allerede over det store bagagerum, hvor man kan fragte mængder af blomster, grene, planter og andre naturlige materialer fra skoven.
Så nu må vi bare krydse fingre for at det ikke bliver en rigtig fredags-bil...




Vil ellers benytte mig af anledningen til at ønske jer allesammen en rigtig god weekend!