søndag den 29. maj 2011

Plantebordet på plads!

Hejsa folkens!

At-gøre-listen er lang idag. Jeg har foreløbig fået malet væggene i køkkenet og desuden malet en lille reol, som har ventet meget længe på at blive sort(!!) Der er godt nok ikke meget i dette hus, som bliver malet sort. Tvært imod plejer min mand at stønne over at jeg absolut skal ha alt hvidt. Men denne her reol skulle altså matche klaveret, så da måtte den blive sort. Jeg må vise jer billeder af dette senere.
Og så har jeg endelig fået købt og monteret mit nye plantebord.







Jeg fandt et enkelt bord på Biltema (de har forbavsende meget interessant på Biltema!), som jeg tror kan fungere godt, og som på ingen måde væltede budgettet. Det kunne nok have været lidt større, men hvis jeg efterhånden mærker at jeg må have mere plads kan jeg evt. bare købe et ekstra magen til, til at stå ved siden af. Tror det kan være fint at stå her og lave mine dekorationer i løbet af sommeren. Jeg har ellers et blomsterværksted i kælderen, som jeg bruger resten af året. Men det virker ligesom ikke så spændende at gå ned i et mørkt og kølig kælderrum nu for tiden...
Vel, der står stadig flere punkter på dagens arbejdsliste. Ha en forstat god søndag!

Klem fra Ina

tirsdag den 24. maj 2011

Tid for sommerblomster!

Nu er de her! Sommerblomsterne ude på markerne og engene. Der er ikke så mange endnu, men nok til at jeg kunne samle et par sommerlige buketter idag. Er det ikke herligt at det næsten er sommer?!
Jeg havde egentlig tænkt mig at binde en lille fin rokokko-buket idag, men det drillede og blev ikke som jeg havde tænkt. Så jeg endte med bare at putte alle blomsterne op i et par af mine elskede Sockerärt-kander i stedet. Jeg ved at I har set dem før, men sådan blev det altså.




Jeg har følelsen af at der kommer til at stå forskellige vilde blomster i disse kander hele sommeren igennem, så jeg er bange for at kanderne bliver et tilbagevendende tema her på bloggen.

Ellers går jeg og venter utålmodigt i disse dage. For nu er det lige før vores liljekonvaller springer ud. Kan næsten ikke vente. Liljekonvallerne er en af mine absolutte favoritter!

Håber ellers at I har det godt? Jeg har en ufrivillig pc-pause i disse dage, eftersom min pc er brudt sammen. Så indtil jeg får den repareret -eller får købt mig en ny- må jeg låne mig ind på min mands maskine.  Men det går vel også på et vis.

Ha en fortsat fin-fin tirsdag!
Klem fra Ina

tirsdag den 17. maj 2011

Forglemmigej-hjertet fuldt udsprunget

Nu har kransen ligget og suget væske til sig en dag, og blomsterne er nu væsentlig mere udsprungne. Derfor får I den lige én gang til.



Fortsat fin tirsdag!
Klem fra Ina

17.mai og "forglemmigej"

Så blev det 17. mai igen. Som dansker bosat i Norge er dette hvert år en dag til forundring. For mage til folkefest kender vi jo ikke til i Danmark. (Det skulle da lige være dengang vi vandt EM i fodbold...!) Men du verden så festligt og hyggeligt det er.

Idag burde jeg vel ha produceret et eller andet i rødt, blåt og hvidt. Det blev det ikke. I stedet blev det en lille sommerlig hjerte-krans af "Forglemmigej" (læs "for-glem-mig-ej"). Sødt navn, ikke sandt? (Det havde egentlig været et godt navn på en blog!) På norsk hedder de "Åkerminneblom". Nogen som ved, hvad de hedder på svensk?
Også disse er jo egentlig ukrudt, men jeg synes de er yndige. Så jeg fryder mig bare når de vokser op langs med vore hegn i haven.


Så for jer, som er norske: Gratulerer med dagen!
Og for alle jer andre: Ha' en helt almindelig, dejlig dag!

Klem fra Ina

PS: Det kan være I får et nyt billede af hjertet i morgen. Den ligger i en en skål med vand nu, og det ser ud som at flere af blomsterne springer ud, så den blir tættere. Vi får se. :)

mandag den 16. maj 2011

Nyt kamera?

Hallo folkens!

Jeg købte mig et nyt kamera for ca. 1 år siden. Et Panasonic Lumix DMC-FZ35. Et digitalt kamera med 18 x zoom. Men ikke spejlrefleks. Jeg har selv været rigtig glad for mit kamera på trods af at min foto-interessede søn har smilet overbærende af mig, når jeg har pralet af dets fortræffeligheder.
Men efterhånden som jeg er begyndt at tage flere blomster-billeder er jeg alligevel blevet nysgerrig på at prøve et ordentlig spejlrefleks-kamera. Så derfor lånte jeg idag mins søns proffe kamera, og fik lov til at lege lidt med det.
Wow! Nej, hvor var det lækkert! En helt anden fornemmelse. Og på trods af at jeg stadig ikke har forstand på fotografering, var det let nok at se at her var der muligheder, som man slet ikke har med mit gamle kamera.









Jeg prøvede også at lege lidt med blitzen, så det nærmest ser ud som at solen kommer ind bagfra:



Jeg er godt klar over at disse stadig er meget amatøragtige, men for mig var det rigtig morsomt at få lidt mere fornemmelse af, hvilke muligheder man har med noget godt udstyr. Så jeg er bange for at eftermiddagens lille eksperiment kan komme til at blive en meget dyr affære... ;)

Jeg er stadig meget glad for mine nye Sockerärt-kander fra Ikea. Tror de kommer til at blive brugt flittigt i løbet af sommeren. Er der forresten nogen af jer, som ved hvad disse blomster hedder?

Håber ellers at I alle har haft en god weekend!

Klem fra Ina

lørdag den 14. maj 2011

Mælkebøtter - ukrudt eller hva'??

"Mælkebøtter" på dansk. "Maskros" på svensk. Og "Løvetann" på norsk.
Kært barn har mange navne. Ellers er barnet nu 'så kært'? Traditionelt er de jo udskældte og forhadte.

Men jeg synes nu at en mark dækket med et tæt tæppe af solgule mælkebøtter er noget af det flotteste på denne årstid. Og en utrolig dejlig forsmag på sommeren. Jeg skulle ønske at man kunne bruge disse blomster i blomsterarrangementer, men det går jo som bekendt ikke. Så vi må nøjes med at nyde synet af dem ude i naturen. Men der står de godt nok også flot.

Disse billeder tog jeg sidste år lige i nærheden af hvor vi bor. Jeg har gået og glædet mig til at mælkebøtterne skulle komme op igen i år, men bondemanden tillod sig at pløje marken for et par uger siden. Så nu er der  bare en brun kedelig mark i stedet. Så vi må glæde os over sidste års billeder i stedet.



Det er næsten så man kan høre bierne summe, ikk'? Hmm...jeg glæder mig til sommeren. :)

Klem fra Ina

fredag den 13. maj 2011

Go' aften!

God aften folkens!

Fredag aften. Dejligt ikke sandt?!
http://www.blogger.com/ har været nede nogle dage, så man har kun kunnet se de ældre indlæg - ikke det nyeste. Vi håber at det sidste indlæg også snart dukker op igen.
Jeg har ikke haft tid til de store kreative udfoldelser idag, men vi har stadig pinseliljer i haven, som snart er ved at takke af. Så der kom nogen stykker med ind, som så endte i et lille vandbad. Det havde nok gjort sig med et par flydelys oppe i skålen også, tror I ikke? Jeg har et stort udvalg af forskellige stearinlys i skabet, men selvfølgelig var der lige nettop ikke nogen flydelys. Så det må blive næste gang. :)



Ha en fortsat god aften!

Ina

torsdag den 12. maj 2011

Plantetid

Aaaahhhh.... Er det ikke bare herligt at sommeren nærmer sig? Det er ved at være grønt ude, og vi kan begynde at fylde potterne ude med blomster. Tog mig en tur indenom et lille lokalt gartneri idag, og tog nogle stedmoder-blomster med mig hjem. Her på det indre øst-landet kan vi stadig ikke være helt sikre på at der ikke kommer nattefrost, så foreløbig kører jeg lidt safe med disse.


Jeg mangler et udendørs plantebord. Bruger forløbig bare denne gamle bænk, som vi har stående foran huset. Men den er jo ikke nogen holdbar løsning, så et plantebord må være et af sommerens projekter. Nogen som har forslag til hvordan at lave et sådant, uden at det koster alverdens?






Til venstre i billedet ser man mit nyeste brugt-handel-fund; en sjov gammel (sætte-) kasse, som jeg bl.a. kan opbevare blomsterdekorations-grej mm. i. Den er måske ikke verdens mest praktiske værktøjskasse, men den har da en vis charme. :)





Vel, pligterne kalder. Ha en fortsat skøn forsommer-aften!

Og PS: Det er RIGTIG hyggeligt hvis du efterlader en lille hilsen, så jeg kan se at du har været her!

Klem Ina

tirsdag den 10. maj 2011

Hjerte-lig fødselsdagshilsen.

Jeg har to søde veninder, som har fødselsdag samme dag, og som i den anledning ofte holder fødselsdagfest sammen. I år gjorde de det enkelt, og endte derfor med kun at invitere min mand og mig over til at spise sammen med dem og deres mænd. De havde på forhånd venligst frabedt sig gaver.
Men en blomsterhilsen måtte vel være tilladt. I hvertfald gav det mig anledning til at prøve at lave et par små hjerte-formede buketter.




De var morsomme at lave, og kræver ikke så mange blomster i den enkelte buket. Til gengæld gik der en hel del meter af ståltråd/blomster-tråd og perler i forskellige farver. Buketten er ikke så vanskelig at lave, som man skulle tro.
(I princippet laver man et enkelt buket-stativ af elefanttråd og blomstertråd, som herefter 'dekoreres' med masser af vindseltråd i forskellige farver. Vindseltråden trækkes ud i en bunke, som krølles sammen og formes svarende til buket-stativet, og man pynter lidt ekstra med matchende perler, som er trukket på vindseltråd, og som vikles ind i hele herligheden. Herved ender man op med et lille ståltrådhjerte med hul i midten, som blomsterne så kan stikke ned i. Ideen er hentet fra Gie Simonsens søde bog "Blomstergaver". Anbefales!)

Blomsterne bragte tilsyneladende lykke. Og så havde vi i øvrigt en rigtig hyggelig aften. Dejligt med gode venner!
Ha en fortsat herlig forsommeraften!


Ina



søndag den 8. maj 2011

Anemoner og sockerärt i skøn harmoni

Det er stadig anemone-tid, selvom det nok synger på sidste vers nu. Tænkte derfor at jeg ville forsøge at fylde mine nyindkøbte Sockerärt-kander (fra Ikea) med blomster inden det var for sent. Problemet med anemoner er at de sædvanligvis kun står nogle få dage inden de begynder at drysse - indendørs. Men de holder sig noget længere, hvis de står udendørs. Så hvad med at lave have dem ude ved indgangspartiet af huset?



Der skal selvfølgelig MANGE anemoner til at fylde de tre kander. Men når solen skinner og fuglene synger er det jo bare herligt at være ude og plukke blomster.

Og det blev da ikke helt dumt, vel? Jeg tror jeg kommer til at få meget glæde af disse vaser.

Ha en fortsat god søndag folkens!

Ina