lørdag den 31. december 2011

Godt nytår!




God aften allesammen!
Vil bare ønske jer alle et rigtig godt og lykkebringende nyt år! Tak for alle besøg og søde kommentarer i året som gik. :)


torsdag den 29. december 2011

Nytårs-inspiration

Så var juledagene overstået, og vi er hjemme igen fra turen til Danmark. Dejligt at få set familie og venner, men også godt at komme hjem igen til nogle afslappende dage. Jeg håber at I alle har haft en hyggelig og fredfyldt jul.

Har brugt aftenen på at se mig om i bloglandia efter lidt inspiration til nytårs-dekorationer. Jeg falt over dette smukke mesterværk, som i udgangspunktet slet ikke blev lavet til nytår, men er en adventskrans lavet i naturlige materialer.





Nydelig! Den er hentet fra Bo Bedres hjemmeside, og er lavet af blomsterdekoratøren Lars Jon fra Blomsten Hornbæk. Måske kan man ogå bruge temaet/sammensætningen til nytår? Vi må se hvor inspirationen bringer os i morgen... :-)




onsdag den 21. december 2011

Julehilsner






Hello ladies!

Så var de sidste veninde-julehilsner også i boks. Dejligt. Jeg har aldrig været god til det dér med julekort. Så i år tænkte jeg at tøserne i stedet skulle få hver sin lille dekorations-hilsen.










Så nu er det bare at dem læsset i bilen og få dem leveret.

Og så fik jeg i øvrigt  endelig ændret min header på bloggen til at være lidt mere jule-agtig. Nåede det lige før jul.... ;)

I morgen går det mod Danmark, hvor vi skal fejre julen. Det føles som sædvanlig lidt forkert at forlade vinteren og sneen her, for at køre til Dk, hvor det slet ikke er noget julesne. Men julestemningen plejer nu at indfinde sig alligevel. Det skal blive dejligt at komme hjem og hilse på familie og venner.

Vel, ha en fortsat god dag, folkens!

Ina

tirsdag den 20. december 2011

Svævende lysmanchetter

God aften de damer!

Se, det her var jo rigtig morsomt. Dygtige Emma på bloggen Lavendulas viste hvordan man laver disse her nydelige svævende lysmanchetter. Det måtte jo prøves.

Voila!:



Ja, jeg synes den blev rigtig fin. Så disse må jeg vist lave flere af. De kan jo være rigtig flotte på et nytårsbord, ikke sandt?

Tusinde tak til Emma for idé og vejledning!

Har ellers været inde og hamstret binderi-materialer idag på min nye favorit-online-butik:  kp-kram.
Det blev egentlig lidt halv-dyrt... Men med tanke på hvor meget jeg får ud af det, så var det egentlig meget billigt. Og husk: Jo mere du sparer, jo mere kan du købe...;)

Klem fra Ina

mandag den 19. december 2011

Lykken er....

Lykken er.... at finde en online netbutik for binderimaterialer! Ja, jeg ved det er lidt latterligt at lade sig begejstre over den slags, men jeg har ledt længe efter et sted, hvor jeg kan købe den slags lidt billigere. Og endelig fandt jeg det. Yay!!

http://kpkram.dk/

Godt nok er det i Danmark. Og siden jeg nu bor i Norge, bliver der vel så lidt logistik problemer. Men de er til at løse. Det største problem er nok snarere ikke at komme til at bestille for meget... :)




Fortsat god før-juls-aften!

Klem fra Ina

søndag den 18. december 2011

Go' søndag!

For en herlig dag! Solen skinner, knald blå himmel, 30 cm sne og 8 graders frost. Det blir ikke meget bedre på denne årstid. Man begynder så småt at få lidt julestemning her. Heldigvis bestemte vi os for at gå en dejlig tur i stedet for at fare til byen og købe de sidste julegaver. Jeg er ved at have fået nok af overfyldte indkøbscentre og kom frem til at jeg hellere vil kæmpe mig igennem menneskemasserne en af de kommende dage efter arbejde når det alligevel er mørkt.
Et par dekorationer er det da også blevet til idag.






Fortsat god 4. advents-søndag!

Ina

lørdag den 3. december 2011

Adventstid

Så er det blevet december. Og dermed også højsæson for juledekorationer og puslerier.
Jeg har læænge været fraværende her på bloggen, så det må vel være på tide at lægge lidt billeder ind nu, hvor jeg er lidt mere produktiv igen.
Har mest lyst til at lave dekorationer i "natur-farver" i år. I hvertfald indtil videre. Vi får se....



Fortsat god weekend!

Ina

mandag den 20. juni 2011

Hyggelig overraskelse

Hallo alle!


Jeg plejer aldrig at vinde lodtrækninger. Men her i helgen var jeg for en gangs skyld heldig. Dygtige og kreative Elna, som har bloggen http://elna-sudden.blogspot.com/  havde lavet en lodtrækning om den sødeste strikkede elgen man kan tænke sig. Og den heldig vinderen blev lille mig! Sikke en dejlig overraskelse! Så nu glæder jeg mig til at få den i posten. :)

Har ellers haft en travl weekend med overnattende gæster. Vi har bl.a. haft besøg af svigerforældrene, som blev her nogle dage.  Meget hyggeligt! Med svigermor får jeg en husmoder i huset, som hjælper mig med ting, som at pudse sølvtøj og andet, som jeg aldrig selv får gjort. Ren luksus! Og svigerfar, som er hobby-botaniker, og elsker vilde blomster, plukker de yndigste buketter til mig med alskens vilde blomster. Hvor dejligt!
Og så kom jeg til at nævne at jeg ønskede mig en norsk flora-bog, siden jeg kun havde en dansk fra før, og der egentlig er en del forskel på dansk og norsk flora. Næste dag havde svigerforældrene været i byen og købt en norsk Flora-bog til mig! Så nu kan jeg forhåbentlig lære navnene på alle de vilde blomster jeg går og glæder mig over for tiden. :))

Håber ellers at det står godt til derude i bloglandia?! Jeg har ikke været så flink til at komme rundt på besøg den sidste uge, men håber på at tage revanche nu de næste dage.



Klem fra Ina

søndag den 12. juni 2011

Flom i Gudbrandsdalen

Hallo!

Meget regn + høje temperaturer + blæst = FLOM


Som I måske har set i medierne så har vi flom i Gudbrandsdalen i disse dage. Vi kørte os en tur i går og så på vandmasserne. Det er voldsomt...






Fodboldbanerne står under vand på Jørstamoen udenfor Lillehammer. Det bliver vist vandpolo nu...



Dette er E6 ved Tretten, som har været stengt i nogle dage nu. Vejen er oversvømmet flere steder.











Dette er fra demningen ved  Øyer. Det er voldsomme kræfter.

Vi bor heldigvis lidt oppe i fjeldskråningen uden større vandløp i nærheden, så vi føler os rimeligt trygge. På dage som dette er det godt ikke at bo nede ved Mjøsa's vandkant... Flommen har heldigvis toppet nu, så vandstanden er så småt begyndt at falde igen.

Men et enkelt blomsterbillede skal I da også ha. :)




Lupiner og hesperis fra grøftekanten. Det er så herligt at det bare bugner med blomster overalt for tiden.

Klem fra Ina

fredag den 10. juni 2011

Blåbærlyng i tusmørket

Sommeraftenerne er lyse hos os nu, men alligevel mørke nok til at det er hyggeligt at tænde lys. Har bundet en krone af blåbærlyng idag. Det er egentlig for mørkt til at tage billeder nu, men jeg tror allerede bladene vil begynde at hænge imorgen, så jeg har knipset et par billeder i tusmørket. Næste gang tror jeg, at jeg må binde den med buksbom eller tyttebærlyng, som holder sig bedre. Eller måske hortensia. Mulighederne er mange... :)
Dagen har været lang og effektiv, og sengen kalder.Vil bare først ønske jer alle en rigtig dejlig og afslappende pinse!




God nat!
Ina :)

torsdag den 9. juni 2011

Efterårsstorm?!

Her havde man troet at man skulle bruge aftenen på at pakke campingvognen før en sommerlig pinsetur i weekenden. Men ak nej... regn, regn og atter regn - og så en god del blæst i tillæg. Man får definitivt efterårsfornemmelser, på trods af at datoen siger noget helt andet. Og det ser ikke ud til at det bliver bedre de første dage. :(

Så det frister pludselig ikke at tage på campingtur alligevel. Så det kan være at det bliver en rolig weekend hjemme, hvor vi kan været lidt effektive. (Jeg har f.eks stadig nogle køkkenfliser som skal fuges...) Men det er vel heller ikke så aller værst.

Hvad med jer? Hvilke planer har I for pinsen?



Pæonerne holder endnu...såvidt. Jeg har måttet gi' dem en 'krage' af birkegrene for at støtte de tunge hoveder. Men det fungerer fint.

Tror jeg skal krybe op i sofaen med et tæppe og en varm kop te nu. Det er vel det man gør når det er efterårsstorm derude. :)

Klem fra Ina

onsdag den 8. juni 2011

Og duften bredte sig...

Liljekonvallen er min absolutte favorit. Den gang jeg giftede mig var jeg ikke så optaget af blomster, som jeg er idag. Men én blomst var selvskreven i min brudebuket; nemlig liljekonvallen.
Så da vi købte vores dejlige hus her ude på landet for 5 1/2 år siden var det en stor og positiv overraskelse da foråret kom, og det pludselig piblede op med vilde liljekonvaller omkring ejendommen. Det er jo ren luksus at kunne gå sig en tur ud i terrænet omkring huset og plukke sig en stor buket, af denne yndige og utroligt velduftende blomst. "Hvid, naturlig parfume" var der nogen, som kaldte den. Det passer da vist meget godt.



Ha en fortsat fin sommeraften!

Ina

tirsdag den 7. juni 2011

Tordenvejr og pæoner

Der er nu noget hyggeligt over tordenvejr. Når luften er tung og spændt, så man næsten kan fornemme gnisterne i atmosfæren. Og man hører det rulle i det fjerne. Jeg synes det er stemningsfuldt - og lidt spændende.
Vi er så heldig at bo højt med udsigt over dalen. Og der var mange flotte lyn at se igår. Jeg skulle gerne have haft nogle billeder af sceneriet at vise frem, men "lyn-billeder" er vist for den lidt mere avancerede fotograf end undertegnede.

I stedet vil jeg vise jer billeder af mine (indkøbte) pæoner. Jeg ved det - man ser dem jo overalt i bloglandia for tiden. Men de er jo så utroligt flotte, så det må være tilladt at 'mæske sig' i dem i disse dage.



Jeg tror sandelig at jeg bliver nødt til at plante nogle egne pæoner i haven. For mage til generøs og frodig blomst skal man da lede længe efter. (Om den så kan vokse her på vore højdegrader oppe i fjeldskråningen vil tiden så vise...)

Jeg vil ønske jer alle en behagelig og rolig kveld!!
Klem fra Ina

søndag den 5. juni 2011

Krans af smørblomst

En enkelt krans blev det også til mens vi var på vestlandet. En krans af smørblomst (- eller engsoleie, som det også hedder på norsk) og løvefod.



Go' søndag folkens!

Ina

lørdag den 4. juni 2011

Rolige dage på hytten

Fire fridage i træk! Det kan man da ikke klage over.
Vi har benyttet anledningen og har taget os en tur til vestlandet (nærmere bestemt Sunnmøre) her i Norge, hvor familien har en hytte. Der er en helt fantastisk natur med høje fjelde, dybe fjorde og gode fiskemuligheder. (Det her er jo næsten til en turistbrochure!) De tre øvrige medlemmer af familien her (mand og to tvillingesønner) er specielt optaget af fiskeriet. Jeg fryder mig til gengæld altid over alle de vilde blomster i alskens farver, som vokser i området. Så når mine tre mænd står med fiskestængerne tusler jeg sædvanligvis rundt i terrænet omkring og plukker blomster. Det fungerer godt for os.

Denne gang var vi der lidt tidligere på året end sædvanligvis, så der var lidt andre blomster end der plejer at være. F.eks. var stod disse her ganske tæt i grøfter og ud over engene:



Jeg tror det er Engkarse og/eller Vandkarse. Og de grønne blade (med grønne blomster) er Løvefod. Uanset tog det bare et øjeblik at samle et par store, enkle buketter. Det er nu dejligt med sommer!

Det er blevet til mange blomster i løbet af weekenden - af forskellig slags. Flere billeder følger nok i løbet af de næste dage. Håber at I nyder forsommeren derude i cyberspace!

Klem fra Ina

søndag den 29. maj 2011

Plantebordet på plads!

Hejsa folkens!

At-gøre-listen er lang idag. Jeg har foreløbig fået malet væggene i køkkenet og desuden malet en lille reol, som har ventet meget længe på at blive sort(!!) Der er godt nok ikke meget i dette hus, som bliver malet sort. Tvært imod plejer min mand at stønne over at jeg absolut skal ha alt hvidt. Men denne her reol skulle altså matche klaveret, så da måtte den blive sort. Jeg må vise jer billeder af dette senere.
Og så har jeg endelig fået købt og monteret mit nye plantebord.







Jeg fandt et enkelt bord på Biltema (de har forbavsende meget interessant på Biltema!), som jeg tror kan fungere godt, og som på ingen måde væltede budgettet. Det kunne nok have været lidt større, men hvis jeg efterhånden mærker at jeg må have mere plads kan jeg evt. bare købe et ekstra magen til, til at stå ved siden af. Tror det kan være fint at stå her og lave mine dekorationer i løbet af sommeren. Jeg har ellers et blomsterværksted i kælderen, som jeg bruger resten af året. Men det virker ligesom ikke så spændende at gå ned i et mørkt og kølig kælderrum nu for tiden...
Vel, der står stadig flere punkter på dagens arbejdsliste. Ha en forstat god søndag!

Klem fra Ina

tirsdag den 24. maj 2011

Tid for sommerblomster!

Nu er de her! Sommerblomsterne ude på markerne og engene. Der er ikke så mange endnu, men nok til at jeg kunne samle et par sommerlige buketter idag. Er det ikke herligt at det næsten er sommer?!
Jeg havde egentlig tænkt mig at binde en lille fin rokokko-buket idag, men det drillede og blev ikke som jeg havde tænkt. Så jeg endte med bare at putte alle blomsterne op i et par af mine elskede Sockerärt-kander i stedet. Jeg ved at I har set dem før, men sådan blev det altså.




Jeg har følelsen af at der kommer til at stå forskellige vilde blomster i disse kander hele sommeren igennem, så jeg er bange for at kanderne bliver et tilbagevendende tema her på bloggen.

Ellers går jeg og venter utålmodigt i disse dage. For nu er det lige før vores liljekonvaller springer ud. Kan næsten ikke vente. Liljekonvallerne er en af mine absolutte favoritter!

Håber ellers at I har det godt? Jeg har en ufrivillig pc-pause i disse dage, eftersom min pc er brudt sammen. Så indtil jeg får den repareret -eller får købt mig en ny- må jeg låne mig ind på min mands maskine.  Men det går vel også på et vis.

Ha en fortsat fin-fin tirsdag!
Klem fra Ina

tirsdag den 17. maj 2011

Forglemmigej-hjertet fuldt udsprunget

Nu har kransen ligget og suget væske til sig en dag, og blomsterne er nu væsentlig mere udsprungne. Derfor får I den lige én gang til.



Fortsat fin tirsdag!
Klem fra Ina

17.mai og "forglemmigej"

Så blev det 17. mai igen. Som dansker bosat i Norge er dette hvert år en dag til forundring. For mage til folkefest kender vi jo ikke til i Danmark. (Det skulle da lige være dengang vi vandt EM i fodbold...!) Men du verden så festligt og hyggeligt det er.

Idag burde jeg vel ha produceret et eller andet i rødt, blåt og hvidt. Det blev det ikke. I stedet blev det en lille sommerlig hjerte-krans af "Forglemmigej" (læs "for-glem-mig-ej"). Sødt navn, ikke sandt? (Det havde egentlig været et godt navn på en blog!) På norsk hedder de "Åkerminneblom". Nogen som ved, hvad de hedder på svensk?
Også disse er jo egentlig ukrudt, men jeg synes de er yndige. Så jeg fryder mig bare når de vokser op langs med vore hegn i haven.


Så for jer, som er norske: Gratulerer med dagen!
Og for alle jer andre: Ha' en helt almindelig, dejlig dag!

Klem fra Ina

PS: Det kan være I får et nyt billede af hjertet i morgen. Den ligger i en en skål med vand nu, og det ser ud som at flere af blomsterne springer ud, så den blir tættere. Vi får se. :)

mandag den 16. maj 2011

Nyt kamera?

Hallo folkens!

Jeg købte mig et nyt kamera for ca. 1 år siden. Et Panasonic Lumix DMC-FZ35. Et digitalt kamera med 18 x zoom. Men ikke spejlrefleks. Jeg har selv været rigtig glad for mit kamera på trods af at min foto-interessede søn har smilet overbærende af mig, når jeg har pralet af dets fortræffeligheder.
Men efterhånden som jeg er begyndt at tage flere blomster-billeder er jeg alligevel blevet nysgerrig på at prøve et ordentlig spejlrefleks-kamera. Så derfor lånte jeg idag mins søns proffe kamera, og fik lov til at lege lidt med det.
Wow! Nej, hvor var det lækkert! En helt anden fornemmelse. Og på trods af at jeg stadig ikke har forstand på fotografering, var det let nok at se at her var der muligheder, som man slet ikke har med mit gamle kamera.









Jeg prøvede også at lege lidt med blitzen, så det nærmest ser ud som at solen kommer ind bagfra:



Jeg er godt klar over at disse stadig er meget amatøragtige, men for mig var det rigtig morsomt at få lidt mere fornemmelse af, hvilke muligheder man har med noget godt udstyr. Så jeg er bange for at eftermiddagens lille eksperiment kan komme til at blive en meget dyr affære... ;)

Jeg er stadig meget glad for mine nye Sockerärt-kander fra Ikea. Tror de kommer til at blive brugt flittigt i løbet af sommeren. Er der forresten nogen af jer, som ved hvad disse blomster hedder?

Håber ellers at I alle har haft en god weekend!

Klem fra Ina

lørdag den 14. maj 2011

Mælkebøtter - ukrudt eller hva'??

"Mælkebøtter" på dansk. "Maskros" på svensk. Og "Løvetann" på norsk.
Kært barn har mange navne. Ellers er barnet nu 'så kært'? Traditionelt er de jo udskældte og forhadte.

Men jeg synes nu at en mark dækket med et tæt tæppe af solgule mælkebøtter er noget af det flotteste på denne årstid. Og en utrolig dejlig forsmag på sommeren. Jeg skulle ønske at man kunne bruge disse blomster i blomsterarrangementer, men det går jo som bekendt ikke. Så vi må nøjes med at nyde synet af dem ude i naturen. Men der står de godt nok også flot.

Disse billeder tog jeg sidste år lige i nærheden af hvor vi bor. Jeg har gået og glædet mig til at mælkebøtterne skulle komme op igen i år, men bondemanden tillod sig at pløje marken for et par uger siden. Så nu er der  bare en brun kedelig mark i stedet. Så vi må glæde os over sidste års billeder i stedet.



Det er næsten så man kan høre bierne summe, ikk'? Hmm...jeg glæder mig til sommeren. :)

Klem fra Ina

fredag den 13. maj 2011

Go' aften!

God aften folkens!

Fredag aften. Dejligt ikke sandt?!
http://www.blogger.com/ har været nede nogle dage, så man har kun kunnet se de ældre indlæg - ikke det nyeste. Vi håber at det sidste indlæg også snart dukker op igen.
Jeg har ikke haft tid til de store kreative udfoldelser idag, men vi har stadig pinseliljer i haven, som snart er ved at takke af. Så der kom nogen stykker med ind, som så endte i et lille vandbad. Det havde nok gjort sig med et par flydelys oppe i skålen også, tror I ikke? Jeg har et stort udvalg af forskellige stearinlys i skabet, men selvfølgelig var der lige nettop ikke nogen flydelys. Så det må blive næste gang. :)



Ha en fortsat god aften!

Ina

torsdag den 12. maj 2011

Plantetid

Aaaahhhh.... Er det ikke bare herligt at sommeren nærmer sig? Det er ved at være grønt ude, og vi kan begynde at fylde potterne ude med blomster. Tog mig en tur indenom et lille lokalt gartneri idag, og tog nogle stedmoder-blomster med mig hjem. Her på det indre øst-landet kan vi stadig ikke være helt sikre på at der ikke kommer nattefrost, så foreløbig kører jeg lidt safe med disse.


Jeg mangler et udendørs plantebord. Bruger forløbig bare denne gamle bænk, som vi har stående foran huset. Men den er jo ikke nogen holdbar løsning, så et plantebord må være et af sommerens projekter. Nogen som har forslag til hvordan at lave et sådant, uden at det koster alverdens?






Til venstre i billedet ser man mit nyeste brugt-handel-fund; en sjov gammel (sætte-) kasse, som jeg bl.a. kan opbevare blomsterdekorations-grej mm. i. Den er måske ikke verdens mest praktiske værktøjskasse, men den har da en vis charme. :)





Vel, pligterne kalder. Ha en fortsat skøn forsommer-aften!

Og PS: Det er RIGTIG hyggeligt hvis du efterlader en lille hilsen, så jeg kan se at du har været her!

Klem Ina

tirsdag den 10. maj 2011

Hjerte-lig fødselsdagshilsen.

Jeg har to søde veninder, som har fødselsdag samme dag, og som i den anledning ofte holder fødselsdagfest sammen. I år gjorde de det enkelt, og endte derfor med kun at invitere min mand og mig over til at spise sammen med dem og deres mænd. De havde på forhånd venligst frabedt sig gaver.
Men en blomsterhilsen måtte vel være tilladt. I hvertfald gav det mig anledning til at prøve at lave et par små hjerte-formede buketter.




De var morsomme at lave, og kræver ikke så mange blomster i den enkelte buket. Til gengæld gik der en hel del meter af ståltråd/blomster-tråd og perler i forskellige farver. Buketten er ikke så vanskelig at lave, som man skulle tro.
(I princippet laver man et enkelt buket-stativ af elefanttråd og blomstertråd, som herefter 'dekoreres' med masser af vindseltråd i forskellige farver. Vindseltråden trækkes ud i en bunke, som krølles sammen og formes svarende til buket-stativet, og man pynter lidt ekstra med matchende perler, som er trukket på vindseltråd, og som vikles ind i hele herligheden. Herved ender man op med et lille ståltrådhjerte med hul i midten, som blomsterne så kan stikke ned i. Ideen er hentet fra Gie Simonsens søde bog "Blomstergaver". Anbefales!)

Blomsterne bragte tilsyneladende lykke. Og så havde vi i øvrigt en rigtig hyggelig aften. Dejligt med gode venner!
Ha en fortsat herlig forsommeraften!


Ina



søndag den 8. maj 2011

Anemoner og sockerärt i skøn harmoni

Det er stadig anemone-tid, selvom det nok synger på sidste vers nu. Tænkte derfor at jeg ville forsøge at fylde mine nyindkøbte Sockerärt-kander (fra Ikea) med blomster inden det var for sent. Problemet med anemoner er at de sædvanligvis kun står nogle få dage inden de begynder at drysse - indendørs. Men de holder sig noget længere, hvis de står udendørs. Så hvad med at lave have dem ude ved indgangspartiet af huset?



Der skal selvfølgelig MANGE anemoner til at fylde de tre kander. Men når solen skinner og fuglene synger er det jo bare herligt at være ude og plukke blomster.

Og det blev da ikke helt dumt, vel? Jeg tror jeg kommer til at få meget glæde af disse vaser.

Ha en fortsat god søndag folkens!

Ina