tirsdag den 24. maj 2011

Tid for sommerblomster!

Nu er de her! Sommerblomsterne ude på markerne og engene. Der er ikke så mange endnu, men nok til at jeg kunne samle et par sommerlige buketter idag. Er det ikke herligt at det næsten er sommer?!
Jeg havde egentlig tænkt mig at binde en lille fin rokokko-buket idag, men det drillede og blev ikke som jeg havde tænkt. Så jeg endte med bare at putte alle blomsterne op i et par af mine elskede Sockerärt-kander i stedet. Jeg ved at I har set dem før, men sådan blev det altså.




Jeg har følelsen af at der kommer til at stå forskellige vilde blomster i disse kander hele sommeren igennem, så jeg er bange for at kanderne bliver et tilbagevendende tema her på bloggen.

Ellers går jeg og venter utålmodigt i disse dage. For nu er det lige før vores liljekonvaller springer ud. Kan næsten ikke vente. Liljekonvallerne er en af mine absolutte favoritter!

Håber ellers at I har det godt? Jeg har en ufrivillig pc-pause i disse dage, eftersom min pc er brudt sammen. Så indtil jeg får den repareret -eller får købt mig en ny- må jeg låne mig ind på min mands maskine.  Men det går vel også på et vis.

Ha en fortsat fin-fin tirsdag!
Klem fra Ina

1 kommentar:

  1. Praktfulle blomsterbilder! Så vakkert. Ingenting er vel finere enn selvplukkede blomster en sommerdag.

    SvarSlet